Du vil selvfølgelig gerne vide, hvem Indholdspartiet er, inden du hyrer os. Det er fuldt forståeligt, da det er os, der skal formidle din virksomheds budskaber i fremtiden. Derfor skal vi vække din tillid – ligesom dine nye tekster skal vække tillid hos dine potentielle kunder. Uden tillid intet salg.
Derfor går vi heller ikke på kompromis, når vi vælger skribenter til Indholdspartiet. Der er tale om studerende på en relevant længerevarende uddannelse inden for sprog, kommunikation eller journalistik.
Vi har flere dygtige skribenter, der sidder klar til at løse dine tekst- og kommunikationsudfordringer. Når du skal have løst en opgave, sørger vi for at vælge den skribent, der bedst matcher dine behov og ønsker.